Hvad er den bedste måde at håndtere agile projekter på

Hvad er agil projektstyring, og hvordan opstod det?

Konceptet med agil metode blev først introduceret i 2001 og blev oprindeligt manifesteret inden for softwareudvikling. Dog spredte tankesættet sig hurtigt, og det blev efterfølgende anvendt i flere brancher, hvorved adopteringsraten af agil metode fortsatte med at stige inden for førende brancher.

Når vi går i detaljer om, hvad Agil er, er det vigtigt at forstå, at agil ikke bare er en metode, men en tankegang, der kan ændre måden, projekter bliver styret og opfattet på. Den agile metode kræver mere effektivt og effektivt arbejde og tillader evaluering og gen-evaluering af processerne samt det endelige resultat.

Ved at bruge feedback fra alle interessenter presser den agile metode på for konstant optimering og tilpasning i overensstemmelse med formålet med det produkt/service, der leveres. På samme måde fokuserer agil projektstyring på velinformerede beslutninger, der opstår fra samarbejde mellem alle interessenter i et projekt.

Nøgleværdier for agil metode

Agil metode lægger vægt på kontinuerlige feedback-drevne forbedringer for at levere værdi og er inspireret af 4 nøgleværdier:

• Individer og interaktioner frem for processer og værktøjer.
  
• Fungerende software frem for omfattende dokumentation.
  
• Kundesamarbejde frem for kontraktforhandling.
  
• Reaktion på ændringer frem for at følge en plan.
  

 

Fordele ved at anvende agil metode til projektstyring

Agil projektstyring har vist sig at være meget effektiv og har markant øget projekternes succesrate. Project Management Institute offentliggjorde en rapport tilbage i 2015, der angiver, at "organisationer med høj agilitet har markant bedre projektresultater sammenlignet med deres modparter med lav agilitet".

Deres tal viser, at agil projektstyring kan øge andelen af projekter, der opfylder deres forretningsmæssige mål med 19%, med en overvældende stigning på 25% i antallet af projekter, der er afsluttet til tiden, og en stigning på 22% i antallet af projekter, der blev afsluttet inden for budgettet. 

Agil projektstyring fører i sidste ende til større fleksibilitet inden for processer, bedre udnyttelse af ressourcer, forbedring af samarbejde og feedbackmekanismer samt generelt bedre tilpasningsevne for ethvert projekt.

Trin til implementering af agil projektstyring

Der er flere trin, der kræves for en succesfuld implementering af agil metode.

1. Begynd med at fastlægge en klar sæt mål og formål, som projektet sigter mod at opnå. Det er vigtigt, at alle interessenter i projektet har en klar retning, så de kan forbedre deres produktivitet. Derudover anbefales det også at indhente input fra alle nøgleinteressenter i projektet, før målene formuleres og kommunikeres.
   
2. Dernæst bør du ideelt set begynde at arbejde med en tidsplan, der starter med den allerførste opgave i backloggen og slutter ved den forventede succesfulde afslutning af projektet. Da agilitet er den primære inspiration, bør tidsplanen være mere målorienteret. En sådan tidsplan vil hjælpe med at måle fremskridt og foretage ændringer, hvor det er nødvendigt.
   
3. Derefter bør du opdele projektet i dele og opgaver ved at definere sprints. Dette trin er i overensstemmelse med det centrale formål med agil projektstyring, nemlig inkrementel og kontinuerlig forbedring samtidig med at der tages højde for afvigelser undervejs.
   
4. Sprint retrospektiv er et andet vigtigt element, der er fundamentet for agil projektstyring og må derfor ikke ignoreres. Enhver mulighed for potentiel forbedring skal identificeres ved afslutningen af hvert sprint for at sikre, at processerne bliver forbedret med afslutningen af hvert sprint.
   
5. Når et projekt nærmer sig afslutningen, er det vigtigt at sikre, at kontinuerlige forbedringer undervejs er blevet implementeret, og at alle interessenter i projektet er klar over projektets arbejdsgang og fremskridt.
   

Implementeringsrammer for agil metode

Effektiv implementering af agil metode kræver brug af rammer som Scrum, Kanban, Lean (LN) og Extreme Programming (XP).

Scrum

Scrum er den mest almindeligt anvendte agile ramme til implementering af agile processer i udvikling, levering og vedligeholdelse af projekter. Scrum refererer til brugen af iterative og inkrementelle metoder og handler om at bruge korte iterationer, kendt som sprints, til at tackle en bestemt mængde arbejde eller en specifik del af et projekt ad gangen. Gennem en integreret struktur af korte møder, tildeling af roller og brug af værktøjer resulterer scrum i mere effektiv og effektiv projektstyring.

Denne ramme er særligt velegnet til komplekse projekter, der er resultatorienterede og ønsker at imødekomme alle projektinteressenter. Strukturen inkluderer normalt en Scrum Master, der er ansvarlig for at gennemføre effektive sprints, der adresserer emnet på dagsordenen, og for at få opdateringer om fremskridt.

En produktansvarlig sætter retningen for et sprint ved at definere målene og opretholde en 'produkt backlog', der angiver, hvad der skal opnås og leveres. Teammedlemmerne er ansvarlige for at vælge elementer fra 'produkt backlog' og for udførelsen af arbejdet, der skal være afsluttet inden for et enkelt sprint.

Derefter indsamles feedback og anmeldelser mod slutningen af hvert sprint fra projektinteressenterne, og forbedringerne inkorporeres i de kommende sprints. Dette fortsætter, indtil det sidste element i 'produkt backlog' er afsluttet.

 

Kanban

Kanban er en af de førende rammer, der bruges til at implementere den agile metode gennem visualisering af arbejdsgangen. Hele rammen er bygget op omkring et Kanban-board, der muliggør digital visualisering af opgaver og fremskridt i et projekt. Det mest grundlæggende og almindeligt anvendte Kanban-board visualiserer arbejdsgangen i 3 trin: To-do, I gang og Færdig. Et mere komplekst Kanban-board kan også anvendes efter behov.

Hver opgave repræsenteres af et enkelt Kanban-kort, der flyttes gennem de 3 trin på Kanban-boardet. Denne ramme er også afhængig af en opdateret backlog og eksistensen af effektive regler for arbejde i gang (WIP), der definerer, hvordan arbejdet håndteres, for at hjælpe teamet med at levere.

Konklusion

Agil projektstyring er uden tvivl en nyttig tilgang til at forbedre succesraten for projekter. Mens fordelene ved denne tilgang ofte er tydelige i løbet af projektets varighed og ved afslutningen, er det vigtigt at forstå, at det ikke vil bringe ændringer over natten. I stedet er det en tankegang, der er fokuseret på kontinuerlig forbedring, hvilket gør det til en løbende proces.